søndag den 20. maj 2012

A first time for everything

Førstegangs chokolade!

Der er en første gang for al ting, er det ikke sådan man siger?
Well, billedet her til højre -->
...illustrerer første gang jeg lavede hjemmelavet støbt chokolade.
Der var med nougat, pebermynte- og meget flydende karamelfyld.
Jeg synes ikke selv det var en fiasko og fine blev de da, og rost blev de også... og nøj hvor var jeg stolt af mig selv! - indtil de skulle ud af
de fine forme.

Hvordan laver man fyldte støbt chokolade?
Jo, hertil har jeg brugt den billigste chokolade jeg kunne finde i et supermarked. Jeg smeltede chokoladen, kom det i formene, lod det størkne, fyldte dem og lukkede dem.

Så skete der det, at chokoladen simpelthen smeltede for hurtigt. Når man vippede den ene kant af formen, sad chokoladen lidt fast i kanten og man skyndte sig at komme den hele i munden, for ikke alt fyldet skulle falde ud!
Det var dog ikke alle der fangede den - nogle bed et stykke af chokoladen og havde fyldet alle steder! Meget komisk syn, men ikke helt holdbart.

Så hvad gik der galt?
Man skal lære af sine fejl. Så jeg undersøgte sagen nærmere og lærte lidt mere.
Jeg kan nu anbefale at man for det første køber kvalitets chokolade. Orv ja, og afhængig af hvilken chokolade man bruger, så er det en god ide at lære lidt om temperering af chokolade, inden man går igang!

Siden hen er det gået mig meget bedre, og mere om det på et senere tidspunkt.
Laver du selv hjemmelavet støbt chokolade? - og har du fif til fyld og looks eller erfaringer du vil dele? Så er du velkommen til at skrive lidt om det :)

God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Om min blog

Dirty Cupcakes'n Chocolate er en blog om min hobby. Jeg elsker at hygge mig i køkkenet med cupcakes chokolader og kager. Det startede med en lille interesse for cupcakes, og senere hen har det udviklet sig til stor interesse for kageuniverset. Jeg eksperimenterer med ingredienserne, pyntning og min helt egen stil. Vigtigst for mig er at mine kager og chokolader ser fristende og førende lækre ud. Alt dette vil jeg dele med verden. Jeg tager godt imod ris og ros så hold dig ikke tilbage. God fornøjelse her på min blog.